Familiesammenførte fra et land uden for EU skal opholde sig i Danmark i fire år, tidligere syv år, og opfylde en række krav før de kan søge om selvstændig opholdstilladelse. I Sverige kan man søge efter 2 år og i Norge efter 3 år.

Konsekvensen af den tidligere syvårsregel var, at familiesammenførte ingen rettigheder havde, hvis de blev udsat for vold i hjemmet inden de syv år var gået. Loven skulle forhindre proformaægteskaber, men gav i stedet mulighed for, at kvinder kunne undertrykkes og mishandles.

Om projekt SYV

Syv er tilegnet de familiesammenførte kvinder, der lever i en hverdag med konstante trusler om fysisk og psykisk vold, verbale ydmygelser, slag og spark. For de er derude, kvinderne, i lejlighedskomplekserne, villaerne og i rækkehusene, gemt væk og glemt.

Fælles for kvinderne er, at de alle er fra lande uden for EU, de er familiesammenførte med deres ægtefæller, og deres ophold i Danmark er fuldt lovligt. De lever alle under udlændingelovens syvårsregel, der blev indført i 2002 og som betyder, at kvinder fra lande uden for EU først kan få fast opholdstilladelse efter syv års ægteskab i Danmark. Selv om loven på papiret tilgodeser kvinder udsat for psykisk og fysisk vold, er det i praksis langt sværere for kvinderne. De skal dokumentere volden, men det er meget få kvinder, der har været udsat for vold, der har lyst og overskud til at opsøge læge, socialrådgiver eller politiet. Angsten for manden kan veje tungere. Andre kender ikke deres rettigheder, da isolation mere er reglen end undtagelse for disse kvinder. Og når de har forladt manden, er det for sent. De bliver fanget i lovens utilsigtede konsekvenser: De har valget mellem at tåle volden eller bryde ud af det voldelige ægteskab og risikere at blive hjemsendt til et land, hvor mange ikke længere har en fremtid eller mulighed for at skabe et nyt liv.

Kvinderne på Diamanten
Udstillingen Syv består af 24 anonymiserede fotografier og videoklip af voldsramte kvinder, der på det tidspunkt fotografierne blev taget, alle ventede på besked om de skulle udvises af Danmark. Kvinderne på udstillingen kommer fra lande som Thailand, Kina, Tyrkiet, Pakistan, Rusland, Ukraine og Ghana. De har valgt at være med, fordi de ønsker at blive set og hørt, selv om de ved, at det næppe vil gavne deres egen sag at de i anonymiseret form står frem og fortæller om ydmygelserne, volden og angsten. De ønsker anerkendelse for sig selv og de ønsker at forbedre vilkårene for andre kvinder i samme situationer - en situation, som mange af kvinderne beskriver som et mareridt uden handlemulighed.

Syvårsreglen
Syvårsreglen, der var gældende fra 2003- 2010, var til debat lige så længe. Mange kvinderne har fulgt debatten og undrer sig over, at loven ikke blev ændret før. De oplever sig som ofre, ikke blot for mandens vold, men også for samfundets ligegyldighed.

Hvorfor?
Med udstillingen ønsker Tina Enghoff og Uzma Ahmed Andresen, der sammen står bag projektet Syv, at gøre kvindernes skæbner synlige, og at spørge om vi i Danmark kan leve med en lov, som tvinger kvinder til at tåle daglige ydmygelser og fornedrende vold?

Fakta
I perioden 2003 -2009 blev der i gennemsnit familiesammenført 3.838 mennesker om året. Tallet dækker både mænd og kvinder samt familiesammenførte fra EU-landene og familiesammenførte fra lande uden for EU.

Initiativtagere

Uzma Ahmed Andresen
Kulturformidler og rådgiver med ligestilling og diskrimination som speciale. Har tidligere været integrationskonsulent i Dansk Røde Kors, hvor hun var initiativtager og ansvarlig for dannelsen af netværksgrupper for familiesammenført kvinder og frivillige i hele Danmark. Hun har lavet dokumentarfilm og arrangeret workshops som talskvinde i kvindenetværket hennah.dk. Er tidligere forkvinde i Foreningen for Etnisk Ligestilling.

Tina Enghoff
Fotograf og billedkunstner. Har udstillet internationalt på museer og gallerier. Hun har tidligere udgivet Out of a time / Från en tid (journal, 1999), Possible relatives / Eventuelle pårørende (journal, 2004 / Tiderne Skifter, 2003) samt Dogwalk (journal, 2008).