om bloggen

Uzma Ahmed Andresen blogger om SYV, lovgivning og aktuelle emner.

Alle indlæg

TILBAGE
23. august 2010

fireårsreglen

Med forårets Udlændingepakke blev syvårsreglen afskaffet til fordel for en fireårsregel. Det kunne lyde som en lempelse, men nej. Fremover skal udlændinge indsamle point for at opnå permanent ophold. Et krav, der ikke tager hensyn til de konsekvenser og begrænsninger et liv med vold medfører. Udlændingepakken betyder, at:

• Kravet til danskkundskaber øges

• Obligatorisk kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie indføres

• Kravet til varigheden af ordinær beskæftigelse øges til 4 år Omfanget af offentlig støtte, som udlændinge ikke må have modtaget de sidste 3 år, udvides til også at omfatte enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse

• Aktivt medborgerskab, som enten betinger et års deltagelse i en organisation eller test i form af en medborgerskabsprøve. Hvilket forudsætter udadventhed og overskud

• Procedurerne i forbindelse med forlængelse af midlertidig opholdstilladelse strammes, så voldsramte kvinder, der har forladt deres mænd risikerer at være uden lovligt ophold og dermed henvises til at rejse ud af landet for at søge om opholdstilladelse på ny

• Restriktioner vedrørende indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter indrejse til Danmark.

Udlændingepakken, kan være en belønning til dem, som i forvejen klarer sig godt, men for voldsramte familiesammenførte kvinder gør det blot opnåelsen af selvstændig permanent opholdstilladelse tæt på umulig. Det er derfor vigtigt, at de regler som skal give undtagelser i forhold til fireårsreglen, er tilpasset den realitet og de konsekvenser samt begrænsninger, som et liv med vold indebærer. Desværre er undtagelsesreglerne utydelige og uklare. Der er desuden mange krav til dokumentation: tilknytning, påvisning af at kvinden har forladt ægteskabet på grund af vold og at udvisning til hjemlandet vil medføre en stor risiko. Vi kan derfor se frem til, at der blot kommer endnu flere sager med kvinder, der er kommet i klemme i lovgivningen.